top of page
IMG_20241004_081854.jpg

CAFÈ CLAIRE
LYNGBY

Siden caféens begyndelse har vi drømt om udvidelse, og Kgs. Lyngby har været vores førsteprioritet. Nu har vi endelig fundet den perfekte beliggenhed: Lyngby Torv nr. 3, lige overfor det smukke

nyrenoverede rådhus.

Her har vi et fremragende blikfang, med livlig trafik fra torvet og hovedgaden, samt Letbanen, der fungerer som vores bedste reklame.

 

Caféen på Lyngby Torv vil være det ideelle sted for afslappede forretningsmøder, kaffeaftaler med veninder og hyggelige selskaber for op til 30 personer.
 

Vi stræber efter en rolig og personlig atmosfære og tilbyder åbningstider fra 9 til 21, både hverdag og weekend. Vi ser frem til at bage vores eget lækre bagværk og tilbyde kager, der kan sælges og forudbestilles. Indretningen vil være inspireret af vores café i Århusgade, med et varmt og indbydende miljø.

 

Vores frokost og aften kort varierer fra måned til måned, og skifter altid efter sæson.  Vi tilbyder økologisk smørrebrød og sandwich. Se gerne vores nærmere på vores menukort.  Vi spiller fransk jazz i et behageligt lydniveau og pynter bordene med friske blomster og stearinlys.

CAFÈ CLAIRE
ØSTERBRO

I 2021 overtog vi den charmerende Café Claire, en hyggelig oase i hjertet af Østerbro på Århusgade 4.

 

Her prioriterer vi kvalitet og serverer en lækker morgenmad, nybagte specialiteter samt frokostretter som smørrebrød og sandwiches. Alt vores bagværk kommer fra de dygtige økologiske bagere hos Jalm&B, som stræber efter bæredygtighed, nul madspild og økologi.

 

Vores drikkevaresortiment afspejler den samme filosofi. I samarbejde med Copenhagen Coffee Lab tilbyder vi økologisk, bæredygtig kaffe fra Guatemala. Vores juice og øl er nøje udvalgt fra mindre økologiske producenter, der leverer unikke smagsoplevelser, der skiller sig ud fra det sædvanlige.

Vi værner om en varm og hjemlig atmosfære, hvor gæsterne skal føle sig set og velkomne. Vores personale er venligt og imødekommende, hvilket bidrager til den gode stemning i caféen.

Café Claire er et ideelt sted at arbejde eller tage børnene med, da vi tilbyder en afslappende atmosfære i rolige rammer. Siden august 2022 har vi også haft fornøjelsen af at være vært for over 100 selskaber i vores tilhørende selskabslokale. Bare en dør adskiller vores lokaler, så der er mulighed for aktiviteter i begge rum uden forstyrrelser. Lokalet bruges primært i weekenderne samt på enkelte hverdage til møder, private sessioner og præsentationer.

Vi tilbyder muligheden for at afholde barnedåb, fødselsdage og babyshowers både i caféens åbningstid og i aftentimerne. Café Claire

er lille, men fuld af sjæl og personlighed. 

daily_cafeclaire_0003.jpg
bottom of page